Rimsaltet laks og råsyltede agurker

500 g østersølaks

Saltlage:
60 g salt
35 g sukker
½ spsk sennepsfrø
½ spsk koriander frø
½ tsk hel sort peber
½ bundt dild
2 dl Duchechesse de Bourgogne
3 dl vand

Ræddiker / majroer:
500 g ræddiker / majroer
1 skalotteløg
1 spsk olie
2 ½ dl piskefløde
purløg
salt og peber

Råsyltede agurker:
1 agurk
½ dl æbleeddike
½ dl rørsukker

 

  1. Bland alle ingredienserne til saltlagen sammen i en passende gryde. Kog saltlagen op, og træk den fra varmen. Lad lagen køle helt af.
  2. Rens østersølaksen for eventuelle bugben og hinder. Fjern nervebenene (eller bed fiskehandleren om at gøre alt dette klar for dig). Dup fileterne helt tørre med køkkenrulle. Læg laksen i den kolde rimlage ca. 1 døgn.
  3. Rens majroerne grundigt. Skær dem i halvgrove tern på ca. ½x½ cm. Hak skalotteløget fint. Hak purløget fint. Sautér skalotteløgene i olien, til de er klare, tilsæt majroerne og sauter videre nogle minutter. Tilsæt fløden og lad det koge stille og roligt. Lad det reducere til majroerne er møre og fløden er blevet tyk. Smag til med salt og peber.
  4. Vask agurken og del den på langs. Skrab kernehuset ud og skær agurken i lange, skrå skiver af ca. 2 mm. Bland med eddike, sukker, ingefær, salt og peber. Lad det marinere i minimum 1 time og smag til med salt og peber.
    Skær skiver af den rimsaltede laks og server med de lune majroer - kast purløget udover - og syltet agurk.

 

Laksen kan alternativt rimsaltes ca. fire timer og derefter bages i ovnen. De kan derefter serveres både varme og lune, men endelig ikke køleskabskolde!